 |
 |
 |
 |
 |

Vi har et af Danmarks største udvalg i: Pumper, Filtre, UV, Slanger, Rør, Fittings, Ventiler osv.
Vi sender dagligt -
til hele landet.
Ring (+45) 86 57 32 05
og forhør om din pris !
Vi er importør af bla.:
NEXUS Filter serien

NEXUS 200 og 300
NEXUS 210 og 310

NEXUS Easypod

Kaldnes K1 og K3

Biochip

EA One foder

CeTus Sieve

Ozon Micro Celle

BIO UV

Delta BIO UV

Ultra Sieve III
Polygeyser BIO-filtre

Polygeyser 3 og 6
Specialfoder til koi:
fra de førende prod.
Vi har også foder til
alm. havedamsfisk

og automatiske fodermaskiner
Vi fører det store udvalg
af

sortimentet, bla. filtre,
pumper, UV osv.
Vi har det største
udvalg af
fitting på lager:
Div. typer af bunddræn,
skydeventiler, bøjninger.

Unioner og muffer, mm.
til både lim og gevind

i alle størrelser: 25-110 mm
Sequence Pumper:
Højtydende kvalitet
Vandbehandlings-
produkter:
Bla. også fra NT labs, mm.
Kvalitets luftpumper

fra KAM AIR 40-120 l./min.

Luftningsten i mange størrelser
|
|
 |
|
 |
 |
 |
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Japantur - dagbog uge 7-8, 2009
Japan, forårsturen uge 7-8, 2009.
Så er Koi Team Enghavegaard igen tilbage i Japan for at finde og udvælge Koi til den kommende sæson, samt finde frem til de mange kundeforudbestillinger af koi.
Men om det bliver muligt at leve op til jeres forventninger med hensyn til billeder er lidt uvist, i hvert tilfælde de første dage.
Det er nemlig sådan at jeg mistede min kuffert på rejsen herud og dermed også div. kabler til at ligge billeder ind på computeren fra kameraet.
Jeg skal nok forsøge at tage revanche når jeg har fået mine ting igen, hvilket gerne skulle ske i løbet af et par dage.
Den første dag hernede var en meget rolig dag, hvor vi som sædvanlig startede på Momotaro Koi farm.
Det var også dagen hvor mine 3 nisai (2 års) skulle op for endelig vurdering og måling, før de skulle afsendes til Danmark.
Det samme skulle min Showa, der blev købt for 2 år siden og nu er Yonsai (4 år).
Disse HQ koiér har været i mudponds i Japan, siden de blev købt med det formål at udvikle sig både i størrelse og i kvalitet.
Men inden netningen af de andre, skulle der traditionen tro, først håndprikkes en portion Jumbo tosai (alle er mellem 35 og 45 cm. og født i sidste sommer !).
Billederne herunder er bare lille smagsprøve på, hvad vi bla. får hjem fra Momotaro.

som det ses er kvaliteten tip top på disse kohaku, sanke og enkelte showa.
Det er altid spændende, at se hvordan vores koi har udviklet sig herude i mudponds og specielt når det er et helt år siden, at man sidst har set sine koiér.
Den første af mine ”standover” der blev bowlet fra det store 1.500 T indendørs opvækstbassin, var Showaén og derefter de 3 Nisai fra sidste år:
Derefter var turen kommet til de 3 HQ Jumbo Tosai af de oprindelige 5 stk. fra sidste års selection:
-
Nisai 1 er en Kohaku. Den blev købt i februar 2007 og målte dengang 29cm. I dag måler den
48 cm, en tilvækst på forventet ca.
20 cm.
-
Nisai 2 er en Sanke. Den blev også blev købt sidste forår. Dengang målte den 30cm. I dag har vi målt den til 50cm. (ligeledes en tilvækst på ca.
20 cm.)
-
Nisai 3 er også en kohaku, købt i samme handel med de i alt 5 stk. HQ Jumbo Tosai som vi tidl. har skrevet om. Dengang målte den 29cm., i dag måler den 52cm., en superflot tilvækst på 23cm. Kvaliteten på alle 3 Jumbo tosai er blevet væsentligt forbedret til nu, hvor de er blevet til nisai (2 års).
Okay - det var nu også forventet med dem, for det var som sagt HQ tosai der blev udvalgt i samarbejde med Mr. Maeda himself.

Egentligt var det planen, at de nu 3 nisai, skulle blive i Japan endnu et år, men prisen for at have en fisk gående på Momotaro Fish Farm i et år er 100.000 yen, hvilket svarer til ca. 6500,- danske kroner.
Så for at spare lidt på omkostningerne på disse unikke HQ koi, kommer de hjem på dette tidspunkt, hvor pris og kvalitet stadig hænger sammen til et dansk marked.
Over middag kørte vi tilbage til Okayama City (der er vores udgangspunkt når vi er i det sydlige Japan) og videre derfra til den næste avler.
Avleren vi skulle besøge hedder Miyoshi og bor i Shikoky i Kawanoe præfektur. Dette ligger i den helt modsatte retning end alle de andre avlere vi normalt besøger på vores rundtur i det sydlige område af Japan med udgangspunktet i Okayama.
Baggrunden for besøget ved Mr. Miyoshi var faktisk et flere års gammelt ønske, som vi ofte har snakket om at skulle forbi, for at se hvad han kunne præstere, da vi havde hørt en masse positive ting om hans kvalitetskoi, opdræt og selve koifarmen.
Faktisk blev dette besøg først bestemt, da vi var ved at være færdige ved Momotaro. Poul fra Koi-Bito foretog et hurtigt opkald til farmen og fik at vide at vi var meget velkomne, men at der ikke var så store muligheder for at lave de store indkøb på grund af den meget korte tidsfrist.
Vi valgte alligevel at tage turen forbi farmen, hvilket jeg ikke fortryder.
Da vi ankom til Miyoshi farmen blev vi modtaget med åbne arme og nærmeste slæbt ind i deres koihus med koiér på 80cm + Og så skal jeg love for at showet startede !
Fordi, når de nu ikke havde fået tid til at gøre klar til salg af koiér, tog de sig i stedet tiden til at fremvise en stor del at deres jumbo samling frem og hold da helt fest – sikke nogle bamser, i topkvalitet.
Normalt, når en avler fremviser sine "guldklumper" slukker han bare for luften i bassinet, så man kan se koiérne bedre og uden uro i overfladen, men her blev de forskellige mega-koi bowlet enkeltvis, så vi kunne vurdere og nyde dem på helt tæt hold, samtidig med at der blev serveret kaffe mm.
Jeg har fundet er billede på nettet af en Miyoshi koi, så ikke I bliver helt snydt, måske det billede siger mere, end ord (det er en 1 meter bovle !).
herunder er et af mine egne billeder (lagt ind efter at jeg nu kan hente billeder ud af kameraet):

Efter en kanon oplevelse og en dejlig eftermiddag inviterede Miyoshi os på middag på et af de lokal spisesteder, til trods for at vi ikke havde lagt en krone overhovedet på køb af koi.
Jeg kan kun sige at den slags mennesker findes der ikke mange af og næste gang vi besøger Japan, planlægges der på forhånd en tur forbi Miyoshi, så han véd at vi kommer på besøg, og vi kan få tid til at lave nogle gode indkøb.
Skal man forsøge at sammenligne Miyoshi med andre avlere, skulle det være Yamatoya, for kvaliteten af koiérne og det generelle indtryk var det samme, tip tip i orden, over alt.
Beklager de manglende billeder til jer derhjemme, på nuværende tidspkt., men for mig har det været endnu værre: intet rent tøj, ingen tandbørste, ingen ting af nogen ting, endnu, men flyselskabet siger at det hele skulle være på vej, så hverdagen kan fungere lidt mere normalt herude, så mon ikke det går.
I det omfang der er spændende nyheder herude fra og tiden ellers passer til det, vil der komme tekst (og billeder) hjem.
Dagbogen fra dette års indkøbstur vil du kunne læse fortsættelsen af, her på siden. ?xml:namespace>
Næste dag:
I dag gik turen til Hiroshima området hvor vi skulle besøge: Takigawa, Kato, Ikemoto og Damauar
Vi startede dagen kl 7.30 med afgang fra hotellet, herefter gik turen de godt
110 km ud til Takigawa Koi Farm.
Takigawa er en af de avlere jeg altid glæder mig til at besøge, da han er dybt seriøs, har rigtig gode fisk i en høj kvalitet (han har leveret flere All Japan vindere) og så giver han sig rigtig god tid til sine kunder. Udover dette, er servicen i top, så jeg har set frem til at vi skulle prikke tosai herude ved ham.
?xml:namespace>
Takigawa og Paul skal først lige trækkes vod for at få samling på fiskene
Vi startede med at prikke Kohaku og Kohaku Tancho tosai. Derefter fik vi lov til at prikke en enkelt bowle med virkeligt HQ Goshiki, Kujaku og Kohako.

og så er vi klar til at sortere og prikke
Takigawa var overordentlig glad i disse dage, fordi har netop på avlernes koishow i Hiroshima området, havde vundet den eftertragtede 1. præmie for bedste Goromo blandt alle avlere

Herover den bowle med HQ Goshiki vi prikkede og et godt mix med Kohaku og Tancho
Her under vores bowler med HQ Kohaku og HQ Kujaku
En af de Goromo vi importerede fra Takigawa sidste år (62cm), blev European Champion, med en 1. prize på sidste års Koishow Interkoi 2008 i Tyskland. Så Takigawa's koi kan også gøre sig gældende kvalitetsmæssigt - i EU-toppen !
Efter besøget hos Takigawa kørte vi videre til Kato, men her synes jeg ikke rigtig, at kvalitet og pris passede sammen denne gang, så jeg lod hænderne blive i lommen og nøjedes med at kigge rundt i de forskellige bassiner med koi.
Det blev derfor til et forholdsvis kort besøg hos Kato for tiden skulle ikke spildes, så vi forsatte videre til Ikemoto Koi Farm.
Ikemoto er et meget uforudsigelig sted at besøge, for enten er der 1000 vis af fisk til salg eller også er der ingen.
Vi var heldige, for denne gang var en af de dage, hvor der var muligheder for at gøre en god handel.
Så jeg endte op med en del bokse af nogle flotte velproportionerede Showa på 45 - 50 cm.

PS: priserne bliver fornuftige, selvom kvaliteten er ganske høj.
Efter flere timers sorteringsarbejde kørte vi hastigt videre til den sidste avler i dag.
Tiden var løbet lidt fra os, så mørket var begyndt at falde på, da vi ankom til Damauar Koi Farm var det ikke så nemt at kigge på koi længere.
Ved Damauar tog vi alligevel en hurtig gennemgang i de forskellige koi huse, men måtte desværre konkludere, at det var blevet alt for mørkt til at prikke flere koi i dag.
Vi vil i stedet for prøve at komme tilbage på fredag for endnu et kig, hvis vi kan få det passet ind i vores i forvejen stramme tidsplan.
Jeg er i øvrigt blevet lovet at min kuffert kommer i aften eller i morgen tidlig, så i morgen skulle der være muligheder for at sende billeder her ude fra.
Men jeg glæder mig nu også til at blive barberet.
Onsdag
Hvilken dejlig morgen, jeg har endelig modtaget min kuffert og er nu blevet barberet og føler mig for første gang i flere dage, i topform.

Pænt pakket ind i en lidt speciel plasticpose.
Vi kørte denne morgen fra hotellet kl. 7.00 mod Matsue koi farm, der ligger ca.
160 km fra Okayama City.
Vi ankom til farmen omkring kl.9.00 hvor vi som sædvanlig blev modtaget på kontoret, med en kop kaffe og en hyggelig snak om koi og hvad der var sket i Danmark siden sidst.
Efter kaffen skulle vi så i gang med at prikke fisk. Vi startede med tosai, men efter at have sorteret i ca. 1 times tid, kunne vi ikke blive enige om prisen, så vi afstod fra købet……
Så i stedet for gik vi rundt og kiggede på alle de andre koi på farmen for fortsat at vise lidt interesse. Og pludselig kom Matsue over til os og fortalte, at han havde et "nice offer" at tilbyde og jeg skulle komme med over i et af de andre fiskehuse.
Da vi kom over i det andet koihus svømmede der koi rundt på 50 – 55 cm, ikke international showkvalitet, men gode koi i en passende kvalitet.
Matsue forsøgte at gøre vores lille uoverensstemmelse god igen, ved at tilbyde mig 8 af disse fisk, til en meget "nice price" (3200,- pr. stk.)

Vi tog imod tilbuddet, for det var en fornuftig pris på så store fisk når man tænker, at Matsue Koi Farm, har flere All Japan vindere på "samvittigheden…"
Da vi var færdige med udvælgelsen og forhandlingen og handelen dermed var i hus, inviterede Matsue os på middag, inden vores indkøbstur gik videre.
Vi kørte fra Matsue Koi Farm omkring kl. 14.30 og videre mod Ehara Koi Farm
Men da vi ankom til til Ehara farmen, var Ehara himself bliver forhindret i at være til stede, så vi blev bedt om at klare os selv og det gjorde vi så. At lade os går rundt alene og prikke - var en flot tillid Ehara viste os.
Så jeg ved faktisk endnu ikke om jeg har købt fisk hos Ehara, for de fisk vi prikkede, flyttede vi til et tomt separat kar og så får vi formentlig prisen over telefonen i løbet af i morgen.
Herunder et lille udvalg af de koi vi afventer prisen på....
En kort dag med ”kun” 2 koifarme, men alligevel lang på 12 timer - vi kom først tilbage til hotellet omkring kl 19.00.
"Fredag den trettende"
Så blev det pludselig fredag, dagen i går torsdag, gik lidt i vasken pga. sygdom hos et par avlere (influenza, så de var sengeliggende). Af denne grund blev der byttet lidt rundt på planerne, for hvem vi skulle have besøget og hvem vi besøgte, men nok om det…….
I dag, fredag blev det så den lange køretur, hvor vi skulle starte hos Omosako Koi Farm.
Omosako er Verdenskendt for sine Shiro Utsuri og ikke mindst, så er han den eneste der har vundet den eftertragte pris Grand Champion på All Japan Show, med en koi der er forskellig fra Go Sanke koi (Go Sanke = Kohaku, Sanke og Showa), nemlig med hans berømte Shiro Utsuri "Musashi"
De 2 sønner snakker et rigtig godt engelsk, så kommunikationen er nem og muligheden for at lære noget om koikvalitet, sortering og fremtidigt potentiale er stor, da de meget gerne vil lære fra sig, til deres udenlandske kunder.
Opgaven i dag hos Omosako var at prikke tosai og jeg vil vove den påstand, at det er dén bedste samling af tosai Shiro Utsuri, der nogen sinde er kommet til Danmark, når vi kigger på kvaliteten og det fremtidige udviklingspotentiale.
Udviklingspotentiale - vil i denne sammenhæng sige, at den færdige fisk først vil være at finde fuldkommen pefekt, om 6 til 7 år og indtil da vil fisken være i en fortsat udvikling fra år til år.
Da vi var færdige med at prikke var Omosako-san’s eneste bemærkning til mig, om disse koi: ”Hvordan kunne du gøre det mod mig”

?xml:namespace>Han kom så i tanke om, at han jo selv har lært os triksene i udvælgelse
gennem de sidste mange år, vi har besøgt dem (og så var der smil på læben igen)
Efter en "veludført sorteringsopgave” hos Omosako, kørte vi videre ned til Yamatoya.
Yamatoya Koi Farm ligger på den modsatte side af Hiroshima i forhold til Okayama og ca 250km fra vores hotel.
Hos Yamatoya skulle vi også prikke tosai, men inden da skulle vi da lige have vores nisai kohaku fra sidste år, op til måling. Den er nu en sansai (3 år).
Sidste år da denne pragtfisk blev indkøbt målte den 52cm, i dag er den nået op på 64cm, hvilket er ”rimeligt” godt, da Yamatoya ikke opvarmer sine bassiner overhovedet. Vi er mere end tilfredse med både kvaliteten og tilvæksten ;-)

Den er formentlig noget af det bedste i Kohaku på dansk jord,
når vi får den hjem....
Herefter skulle der prikkes en bowle, med rigtig fine tosai til Dk.

Efter udvælgelsen var det tid, til lidt ekstra hyggesnak inde på kontoret.
Yamatoya har på dette års All Japan Show vundet en Champion pris, med en 9 år gammel Showa på 85cm. Så han ligger også i den absolutte top, blandt de opdrættere vi har besøgt.
Vi sluttede dagen af med at udvælge en HQ Showa som skal blive i Japan de næste par år. Denne showa's potentiale er mega stort, ud fra de billeder vi så af udviklingsforløbet af forældrefiskene, mere om denne HQ på et senere tidspunkt....?xml:namespace>
?xml:namespace>

(der var dug på kameralinsen så billedet er desværre så dårligt, at det næsten
ikke er værd at skrive hjem om).
?xml:namespace>
?xml:namespace>
Dette var så afslutningen på vores tur - i det sydlige Japan.
I morgen lørdag, kører vi de godt 650km op mod nord-øst til Niigata området, som vi også besøger for at vurdere opdrætternes fisk og forhåbentlig finde spændende koi i dette område.
Søren Okayama, Japan
Lørdag:
Så er jeg kommet til Niigata og da vi kørte hertil var der herligt lunt forår i luften.
Selv i Niigata var der over 10gr. i luften, da vi ankom lørdag aften (i Tokyo var temp. oppe på 25 gr. varme) og i går søndag var dagtemp. omkring 17gr. C. her i Niigata.
På vejen opad mod Niigata skulle vi ind og besøge Nagoshi, den ret spændende opdrætter vi besøgte sidste år på vej nedad (og hvor lavede et par gode handler). ?xml:namespace>
Vi var 1 times tid ved Nagoshi for at kigge på hans koi, der var flotte i en god kvalitet.
Men priserne ved ham, var som tidligere og dermed alt for høje i fht. Yen / DK-kursen i denne tid.
Så selv om fiskene var helt ok, ville de blive usælgelige hjemme i Danmark alene pga. prisen. Alternativt skulle vi gå på kompromis med kvalitet og det ønskede vi ikke.
Efter ca. 1 time, kørte vi derfor videre mod nord/øst til Niigata området.
Søndag/mandag:
Der var overhovedet ingen sne da vi ankom til Ojiya, som er den by vi bor i, i Niigata.
Der var kun enkelte gamle snedriver oppe på bjerget, så det så helt bestemt ud til, at jeg kunne klare mig igennem med mine kondisko og det blev jeg også nødt til, da mine støvler ligger hjemme i Mesing.
Nå, men da vi kørte fra hotellet i morges var det så småt begyndt at regne en smule og det føles stadig som om der var varme i luften.
Jeg blev klogere, for over middag begyndte det at sne og ikke bare normal sne…… men ca. 10cm i timen !!
Ikke engang sprinkleranlægget på P-pladsen ved hotellet kunne holde pladsen ren, så mine sko og fødder blev hurtigt gennemblødt.
Dagen i går og det meste af dagen i dag, er gået med at checke op på div. Tosai mix, rundt ved de forskellige avlere, så der er ikke blevet bowlet så mange større fisk, men til gengæld rigtig mange tosai.
Her er lidt billeder af nogle af vores indkøb fra bla.: Yamazaki og Hosokai
Efter en lang og kold dag i Niigata med meget våde fødder, måtte jeg krybe til erkendelse af, at kondisko..... bare ikke, var sagen i disse dage.
Så på vej hjem til hotellet kørte jeg forbi et indkøbscenter for at investere i et par støvler og selvfølgelig nogen der passer i størrelse og i farven til min jakke - hahaha.
-
så jeg igen var klar til nye udfordringer.
De næste par dage gik hurtigt, her er vi bla. ved Kawikami, for at vælge tosai:

Vælge og vælge er måske så meget sagt, det var nærmere at "skovle op".
Så der lå en "lille" sorteringsopgave, i at finde nogle af de bedste blandt det virvar af varianter og farver.
Det lykkedes at finde et par gode bowler, bla. med nogle specielle GinRin Kigoi (som sjældent ses på det danske marked), GinRin Bekko, Doitsu Bekko og Aka Matsuba.
Som det har kunnet ses på mange af de tidligere billeder, så er kameralinsen blevet værre og værre, så de resterende billeder var desværre alt for tågede og kun til at kassere.
?xml:namespace> ?xml:namespace>
Søren Niigata, Japan.
Koi Team Enghavegaard er igen fuldtallige hjemme på matriklen i Mesing ved Skanderborg,
og jeg afventer nu at de mange koi der er prikket på dette års Japantur kommer hjem til Danmark, formentlig uge 10. ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace>?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace>?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace>?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace> ?xml:namespace>
|
|
 |
|
 |
 |
 |
| |
|
|